Uddannelse

af helga
Vi kan godt skabe velfærdsuddannelser i hele Danmark uden at ofre uddannelserne i byerne

Hvis vi vil bevare og udbygge en retfærdig velfærdsmodel, må vi også prioritere velfærdsuddannelserne både økonomisk og fagligt – de er og bliver rygraden i vores velfærdsstat, og det bliver med al sandsynlighed den største udfordring for velfærdsområdet at sikre, at vi fortsat kan rekruttere medarbejdere med høj faglighed.

Hvis vi for eksempel skal nå i mål med mange af vores ambitioner for sundheds- og velfærdsområdet, er det helt essentielt at vi ser på rekrutteringsproblematikken. Selvfølgelig skal der være bred adgang til uddannelserne – bl.a. bør vi oprette nye studiepladser uden for de fire store byer, men ikke på bekostning af de etablerede institutioner. Ej heller er det nok blot at oprette uddannelsespladser – kun ved at sikre acceptable arbejds- og lønningsforhold for velfærdsarbejdere sikrer vi, at unge fortsat har lyst til at uddanne sig i den retning.

Det er desuden tankevækkende, at den socialdemokratiske regering ikke lader til at have lært lektien fra den omdiskuterede folkeskolereform; at de til stadighed påstår, at det er muligt at forbedre og udvikle uddannelse uden samtidigt at tilføre flere midler/øge budgettet/prioritere det økonomisk. Med socialdemokratiets udspil er der altså tale om en udvanding og ikke en forbedring. 

For mig er der ikke nogen tvivl om, at det er vigtigt, at man har mulighed for at få en uddannelse alle steder i Danmark. Men at gøre uddannelsesområdet til et nulsumsspil i en land-mod-by-konflikt, er bare at udvande hele uddannelsesområdet endnu mere end det i forvejen er blevet grundet de sidste mange års besparelser.   
0 kommentér
0

Andre lignende indlæg

Skriv en kommentar

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse og sikre dig relevant information. Acceptér Læs mere