| Vidste du, at Odense Kommune er en af de kommuner i Danmark med mindst og dårligst natur? Faktisk er vi kun nummer 87 ud af 98 kommuner på Danmarks Naturfredningsforenings naturkapitalindeks. Det burde vi virkelig kunne gøre bedre. Og ikke nok med at vi ikke har særligt meget natur, men den natur, vi har, er heller ikke af særligt høj kvalitet. Man kan måske tænke, at Odense er en bykommune, og derfor ikke har særligt meget plads til natur. Men der er mange bykommuner som scorer højere end os, og der er et kæmpe potentiale for at højne kvaliteten af den natur og de grønne områder vi har – også helt inde i byen. Derfor bør det være et centralt mål for Odense Kommune at løfte en større del af ansvaret for at fremme vild natur, beskytte truede arter og løfte kvaliteten af den natur, vi allerede har. Aktuelt har Byggeselskabet Olav de Linde varslet fældning af træer i Åløkkeskoven. Et konkret eksempel på, at udviklingen desværre stadigvæk går den helt helt forkerte vej, En vej, vi bliver nødt til at vende. For mig er det åbenlyst, at den vilde natur – og de mange arter, den rummer – har en værdi i sig selv. Men den har også en vigtig rekreativ rolle at spille for os, der lever i byen og færdes i den. Naturen er med til at binde byen sammen både fysisk og menneskeligt; derfor skal den også beskyttes. Og det bør Odense Kommune også have en troværdig plan for, hvordan vi gør, så vi forhåbentligt ikke fortsætter med at ligge helt i bund blandt de danske kommuner. |
Kategori:
Miljø
Mange ser det som en selvfølge, at vi har ren natur og rent drikkevand.
Men 80% af Europas bier er forsvundet på bare 30 år. Og vi ser flere og flere tegn på at
vores grundvand er forurenet.
Det skyldes i meget høj grad den måde vi sprøjter på i det danske landbrug.
Vi skal beskytte vores natur. Og det skal vi gøre ved at indføre flere sprøjtefri zoner, og vi skal
gøre det ved at stille langt højere krav til, hvad man må sprøjte med.
Det skal vi gøre, fordi vi skal sikre, at vi også i fremtiden har en bæredygtig og ren natur.
Jeg kan forstå på statsministerens åbningstale, at regeringen pludselig er blevet grøn.
Det er da dejligt, at regeringen har rykket sig – men hvis man har tænkt sig at gå til valg på den grønne dagsorden, man har brugt de sidste 3 år på at modarbejde, klinger det hult. Søren Pape svarede i Debatten d. 2 oktober, at det først er nu, at regeringens plan er blevet klar. Til det der der kun at sige, at det da sørme er belejligt, at man pludselig kan finde de grønne ambitioner frem op til et folketingsvalg.
Hvis regeringen virkelig mener, at vi skal udfase benzin- og dieselbiler på de danske veje, hvorfor har den så brugt de sidste 3 år på at gøre det dyrere og mere besværligt at køre i elbil? Hvis regeringen pludselig er blevet grøn, hvorfor har den så arbejdet intensivt på at gøre det billigere at køre i store benzinslugere? Hvis man virkelig vil have bedre vilkår for elbiler, hvorfor har man så skåret markant i midlerne til forskning på området? Det virker useriøst, og mest af alt som valgflæsk. Hvis man ønsker at fjerne benzin- og dieselbiler fra de danske veje, må man også samtidig forpligte sig politisk på, at investere i den viden og forskning, der skal til. Hvis det skal kunne betale sig at køre i elbil for alle de danskere, som pendler på arbejde, skal elbilerne kunne køre længere på en optankning, og det kræver, at vi udvikler nye og mere holdbare batterier.
Men en ambitiøs grøn omstilling er ikke kun elbiler. Og flere elbiler laaaangt ude i fremtiden, gør ikke regeringen grøn. Det er kun én af flere nødvendige tiltag for at sikre en grøn og bæredygtig fremtid. Det er mange investeringer og beslutninger, som vi skal forpligte os på, og det har regeringen ikke gjort. Landbruget, den kollektive trafik og det grønne europæiske samarbejde er bare nogle af de områder, som mangler handling. Og så skal vi gøre det lettere for den enkelte borger at tage de grønne og bæredygtige valg. Det er et politisk ansvar, og det er det, der skal til, hvis de kommende generationer ikke skal kæmpe med konsekvenserne af, at vi ikke bremsede klimaforandringerne, mens vi havde chancen.
Regeringen har brugt de sidste 3 år på systematisk at modarbejde den grønne omstilling. At skifte kurs lige op til et valg er ikke bare absurd, det er også hyklerisk. Vi kan derfor ikke stole på, at regeringen kan stå i spidsen for den grønne omstilling. Løsningen er simpel: Vi skal have en ny regering.